Eller rettere fra Toluca, Mexico hvor Fiat i forvejen producerer den amerikanske udgave af Fiat 500. Navnet er Fiat Freemont og er det første resultat af Fiats delvise ejerskab af Chrysler Group, der også er den retmæssige ejer af fabrikken.
Freemont er en modificeret Dodge Journey, med 7 sæder standard – efter sigende med god plads ved alle sæder, og et heftigt standard udstyr.
Kommer i første omgang med Fiat Powertrains 140 og 170 hk Multi Jet diesel maskiner, og sidenhen med en Chrysler Pentastar 3,6 ltr. V6 benzin med automatgear og 276 hk.
Dimensioner på bilen er: 489 cm lang, 188 bred (en cm bredere end Multipla) og 172 cm høj, hvilket skulle give en enestående rummelig kabine, ikke mindst fordi den også har klassens største akselafstand på hele 2,89 m.
Bilen er set som en slags afløser for både Fiat Ulysse og Croma, der begge er udgået af produktion i 2010.
Hvad priserne vil blive, om bilen overhovedet kommer til Danmark og sidst, men ikke mindst om den vil have appeal til europæiske købere, må fremtiden vise.
Men at en bil af denne type er savnet i programmet, er der ingen tvivl om.
Vi krydser fingre for en fortsat svag dollar. Billederne er officielle fabriksfoto, frigivet af Fiat i dag den 23. januar.



Nyt fra Staterne